Velkommen til vores FAQ – ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på praktiske spørgsmål om booking, betaling, behandlinger og kontakt.
Vi opdaterer løbende siden med nye svar, så du hurtigt kan finde den information, du har brug for.
Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os direkte:
📞 49 22 47 23
✉️ info@kronborgprivathospital.dk

Booking & Afbud

Hvordan booker jeg en tid?

Du kan ringe til os på 49 22 47 03 eller sende os en besked via kontaktformularen. Vi har ikke online booking i øjeblikket.

Kan jeg få en tid uden henvisning?

Ja, du behøver ikke henvisning for at blive behandlet hos os.

Hvordan melder jeg afbud?

Ring senest 24 timer før. Du kan også skrive via formularen – men undgå helbredsoplysninger her.

Hvad koster det at udeblive?

Ved udeblivelse uden afbud opkræves et gebyr på 250 kr.

Har I ventetid?

Vi har korte ventetider. Ring og hør om næste ledige tid.

Praktisk information

Hvor ligger I?

Bøgebakken 40 C og D, 3000 Helsingør – i Lægehuset Rønnebær Allé. Indgang fra Rønnebær Allé.

Er der parkering?

Ja – gratis parkering for patienter og handicappladser ved Indgang C.

Er der adgang for gangbesværede?

Ja – niveaufri adgang, elevator, handicaptoilet og handicapindgang via Indgang C.

Hvordan kommer jeg med offentlig transport?

Tog til Snekkersten Station + bus 802 lige til døren.

Hvilken indgang skal jeg bruge?

Reception er ved Indgang D. Handicapindgang er Indgang C.

Betaling & Forsikring

Hvordan betaler jeg?

Vi modtager MobilePay, betalingskort og kontanter.

Dækker min forsikring jeres behandlinger?

Mange sundhedsforsikringer dækker – kontakt os eller dit selskab for afklaring.

Skal jeg selv betale noget?

Hvis ydelserne ikke er dækket af aftale eller forsikring, oplyser vi prisen på forhånd.

Datasikkerhed & kommunikation

Er kontaktformularen sikker?

Ja, men brug ikke helbredsoplysninger. Brug Digital Post som patient.

Hvordan kommunikerer I omkring helbred?

Vi benytter Digital Post, som er sikker og GDPR-compliant.

Overholder I GDPR?

Ja, vi overholder al gældende lovgivning og patientdataloven.

Dit forløb hos os

Hvem møder jeg?

Du møder erfarne speciallæger og sundhedspersonale – altid fagligt stærke og menneskelige.

Får jeg en behandlingsplan?

Ja, vi lægger en individuel plan tilpasset dine behov.

Tilbyder I genoptræning?

Ja – med moderne metoder som BFR og AlterG samt supervision.

Tilbyder I second opinion?

Ja – især ved ortopædkirurgiske vurderinger og ved slidgigt.

Behandlingstyper

Hvad er Arthrosamid?

En gel-injektion mod slidgigt – et alternativ til knæprotese med langvarig effekt.

Hvad er PRP?

PRP bruger dine egne blodplader til at stimulere heling af led og sener.

Hvad er BFR-træning?

En metode til at opnå styrkefremgang med lav belastning – også kaldet Kaatsu.

About Our Services

Specialer

Kronborg Privathospital tilbyder specialiseret behandling inden for ortopædkirurgi, psykiatri, kardiologi, smertebehandling og genoptræning.
Vi følger patienten hele vejen – fra første symptom til du er tilbage i fuld funktion.
Se alle vores specialer › 

Tryghed og kvalitet

Vi prioriterer tryghed, høj faglighed og personlig kontakt.
Alle behandlinger udføres af erfarne speciallæger – uden ventetid.
Vores mission er at få dig tilbage til dit liv – så hurtigt og skånsomt som muligt.

Din sundhed starter her

Fleksible tider og mulighed for hurtig vurdering

eller ring til os direkte:  — 49 22 47 23

“Jeg er MMA-fighter og har trænet kampsport på højt plan i mange år. En skade i ballemuskulaturen satte en stopper for min træning.

Jeg fik anbefalet Ole af en kollega, og mødte ham tilfældigt i Ungarn, hvor jeg boede på det tidspunkt. Han tog sig tid til at lytte og forstå min situation – og lagde en plan, der nu hjælper mig tilbage. Jeg er nu i Danmark og i gang med forløbet.”

Brink

MMA kæmper